Pressen har i de seneste måneder jævnligt fortalt om fund af PFOS og andre PFAS-stoffer. Stoffer, som er meget giftige og nedbrydes meget langsomt. Vandværkerne er derfor pligtige til at undersøge, om stofferne er i det drikkevand, de leverer.
Det har vi nu fået gjort (prøve taget 20. september 2022). Resultatet er, at der IKKE er målt nogen af de ”grimme” fluorholdige stoffer. Og det med meget lave grænser for, hvad der overhovedet kan måles.
Der var i det hele taget INGEN overskridelser af gældende grænseværdier for en meget lang liste af stoffer. Det har der heller ikke været hidtil.
Så du kan roligt drikke det vand, som vi leverer. Hvis altså du er en af de ca. 500 husstande, som bor inden for det område af Morud, som vi forsyner.